Læs flere inspirerende indlæg på min hjemmeside

Jeg har rykket mine indlæg og efterfølgende fortællinger over på min hjemmeside www.interessantesteder.dk og min tilhørende blog www.inspiration.interessantesteder.dk

Kom gerne over og læs historier fra og inspiration til rejser i hovedsaglig Tyskland, Schweiz, Frankrig og Danmark. Enkelte rejsetips vil også gælde f.eks. Italien.

Giv gerne en kommentar med på vejen. Jeg modtager også gerne inspiration til nye steder at besøge og spørgmål til ting, som jeg kan undersøge.

Glæder mig til at se jer på min hjemmeside og blog.

Med venlig hilsen

Katja

Juan les pins – billigt hotel

Hvis man ikke behøver den store luksus, men bare en god seng at sove i og ordentlige toiletforhold, så vil jeg nævne dette hotel i Juan les pins. Fandt det selv via hotels.com. Det har kun én stjerne. Man skal op på anden sal for at komme til receptionen og muligvis højere op for at komme til værelset. Der er ingen elevator, så det er ikke for gangbesværret. Tilgengæld lover de på deres hjemmeside, at de gerne vil hjælpe med at bære bagagen op.

Når det er sagt kan jeg oplyse plusserne. Der er en ventilator, som kan tændes så luften virker koldere, men den larmer og blæser meget, så man har den kun tændt i kort tid ad gangen, men den er der! Der er et lille køleskab, hvilket er et stort plus. Der er et nyere badeværelse med glaslåge for brusekabinen, så gulvet i badeværelset ikke bliver vådt.

Der er så vidt jeg ved kun ét triple værelse på hotellet, men man kan få instaleret et fold-ud-seng, hvis de skønner, at der er plads.

Det jeg synes var rart ved hotellet var, at det lå tæt på en af de bedste strande langs kysten. Der var ingen som så skævt til, at man gik en morgentur med en strandkjole og en pose med et håndklæde ned for at tage en dukkert og komme tilbage med vådt hår for at tage et bad på hotellet. (Vi har prøvet at sove på et fire-stjernet hotel, der ville det ikke have passet ind!) Vi sov kun på hotellet i to nætter og alligevel fik vi nye håndklæder undervejs, hvis de var brugte. Man kan spise morgenmad på hotellet for 6 euro pr. person, men vi valgte at gå til den lokale bager to gadehjørner væk. Hos bageren køber man brød efter vægt. Vi fandt et lækkert mørkere brød, som de skar i skiver for os. Deres chokolade-pain (en firkantet udgave af croissant med chokoladestykker) var også gode. Dertil kunne man købe kaffe og vand. Dette kan nydes på en bænk nær kysten, hvis man er heldig at finde en i skyggen eller tages med på en tur. Der ligger supermarkeder i nærheden spørg om vej på hotellet.

Parkering var en spændende sag. Man ved aldrig om der er en plads til bilen, men vi var heldige hver gang på en stor plads ved siden af hotellet, hvor der er gratis 24-timers parkering. Det lykkedes uden en bule, men jeg vil intet love for andre – de holder tæt!

Selv har jeg overvejet at bruge hotellet igen til en ny tur, hvor vi benytter os af nogle af alle de tilbud, der er for sejllads i byen. Hotellet ligger tæt på stationen, så jeg vil ikke udelukke, at vi undlader bilen til en sådan ferie. (Denne gang var målet Marineland, www.marineland.fr)

Adresse: Hotel Trinon, 14, avenue de l’Esterel, 06160 Juan les pins. www.trianon-hotel.com

Agay – restaurent med udsigt til kysten

En køretur langs Massif de l’Esterel fra La Napoule til Frejus er absolut anbefalelsesværdig. Undervej kommer man forbi mange restaurenter for enhver smag. Vi endte på et pizzaria Le Bahia i Agay.

De har børneportioner af bl.a. Spagetti Bolognaise. Børneportion 8 euro, voksne 12 euro. Det smagte lækkert.

Adresse:

Le Bahia, 525 boulevard de la plage, 83530 Agay

Nice – flot udsigt og superlækre pizzaer

Vi fandt denne restaurent ved et tilfælde. Den fortjener bestemt de bedste anbefalinger!

Den ligger på en vej, som bringer jer forbi franske boliger for alle samfundets forskelligheder. I den ene ende er det arbejderboliger, midtvejs holder der pludselig en Farrari på en grusplads, flotte villaer og typiske franske bjergveje med mange sving, mens vejen bugter sig op og ned af bjerget. Vi kom op ad vejen fra vestsiden og kom ud på østsiden. Søg den på Google Maps.

Restaurenten

Restaurenten ligger på klippekanten. Både fra restaurenten og terrassen er der flot udsigt over den østlige del af Nice, med motorvej, banegård, bugten og meget mere. Vi var så heldig at være der kort før solnedgang, så vi nød udsigten både i dagslys og nattebelysning. En restaurent som lokalbefolkningen selv benytter.

Maden er som en italiener ville have lavet den. Vi fik nogle superlækre pizzaer med sprød bund. De har ingen børneretter, men serverer gerne en halvportion af pasta/pizza-retterne. De har retter med steg i skiver, men ikke i børnestørrelse. Hvis man ikke er bange for at drikke det lokale vand er det gratis og de serverer gerne mere.

Pizza med tun 13 euro, pizza med chorizo 11 euro, en børneportion penne med sauce 6 euro.

De tager Visa og den tjener vi havde var god til engelsk.

Faciliteterne

Der er toiletter i kælderen. Som enhver anden lille lokal restaurent kan der være små spidsfindigheder. Når man skal på toilettet binder døren meget, så man tror, at den er lås, den skal bare have et puf, men pas på – for der er en stejl trappe på bagsiden.

Adresse:

Restaurent Bella Vista Vue Panoramique, 102, rote de St. Pierre de Féric, 06000 Nice. Tlf. 04 93 44 10 88

Juan les pins – mexicansk restaurent

Når man går rundt i Juan les pins virker det som om, at alle restaurenter er for dem med den tykke tegnebog, men der findes også restaurenter for “almindelige mennesker”.

Vi fandt to restaurenter ved siden af hinanden i et prisleje på cirka 100 kr pr. portion. En italiensk og en mexicansk. Vi valgte den mexicanske La Esquina. De har ingen børneretter, men anbefaler en Quesalilla Duck (madpandekage med and) til børnene. Den smager rigtig godt og kan anbefales til både børn og voksne. Har mere end ét barn kan I måske dele portionen ved at spørge efter en ekstra tallerken.  Vi fik henholdsvis Chili con carne og Burrito chile – begge rigtig gode. Tjenerne forstå en del engelsk. De tager Visakort.

Quesalilla Duck 11 euro, Chili con carne 12 euro og burrito chili 10 euro.

Adresse:

La Esquina, 17, Avenue Georges Gallice, 06160 Juan les pins. Tlf. +33(0)954748167

Sanremo

I Sanremo fandt vi en super lækker restaurent – anti pizza!

Vi har en tendens til ofte at spise italiensk mad, når vi er afsted. Vi har lagt mærke til, at man i enhver by uanset, hvor langt ud på landet du kommer i flere lande støder ind i et pizzaria. Denne restaurent har lækre pastaretter. Det var tydeligvis en restaurent de lokale kom på. Selv smagte vi deres velsmagende lasange. En anden kunde fik frisk pasta med hele jomfruehummere hen over. Som dessert fik vi Tiramisu – den bedste jeg endnu har fået serveret på en restaurent. Luftig og en dejlig eftersmag – sådan skal en tiramisu smage! Restaurentens menukort indeholder ingen børneretter, men det er fordi man kan bede om en halv portion til børnene i stedet. (Naturligvis også til halv pris)

Restaurenten har rimelige priser. En portion lasange 10 euro, Tiramisu 5 euro pr. portion. Man kan være heldig, at tjeneren forstår engelsk. De tager Visa-kort.

Adresse: Osteria Ristorante, Vini D’Italia Enoteca, Corso Mombello, 5, 18038 Sanremo. Tlf. 0184.59.17.47